Piraterne 3D

”Piraterne – 3D”

I animationsfilmen ‘Piraterne!’ vil en ægte pirat gerne være frygtet på de syv verdenshave.

Men det er ikke ligefrem tilfældet for den såkaldte Piratkaptajn fra Blood Island. Han er tværtimod alt for flink og hverken blodtørstig eller gemen som sine kollegaer, der bl.a. tæller ærkefjenderne Black Bellamy og Nådesløse Liz.

Alligevel sætter Piratkaptajnen alle sejl ind for at blive kåret som Årets Pirat i den anerkendte konkurrence for søstærke ledere af sørøverskibe.

Det er den tredje claymation-spillefilm (detaljerede modellervoksfilm) fra Aardman Animations efter ‘Flugten fra hønsegården’ (2000) og ‘Walter og Trofast – Det Store Grøntsagskup’ (2005).

Det er lidt som om filmen ikke rigtig ved hvilken målgruppe den har, er det en ungdomsfilm eller en børnefilm? Den er flot lavet og man griner da også engang imellem, men historien halter og bliver hurtigt kedelig.

 

Af Mathias Nesgaard

-->