Spiludvikling

Er du bare nysgerrig eller sidder du konkret med en ide til et spil eller app, som du ønsker hjælp til?

Vi mødes på Station10 for at dele vores passion omkring apps/spil og udviklingen af disse. Kan du genkende det, så bør du kigge forbi Station10.
Dette tilbud gælder alle unge fra 13-19 år og tilbydes af UngAalborg.

Udstyr

Vi råder over hardware og software, der kan benyttes til udvikling af spil.

Hardware

Vi har det udstyr som kan være nyttigt i forbindelse med udvikling af spil og apps. Vi anbefaler altid, at du medbringer en USB-nøgle (på min. 4 GB), så du kan gemme dine ting og tage det med hjem. Det er også en fordel at medbringe egen bærbar, vi har dog et begrænset antal vi låner ud efter behov, mens man er i GameLab.

Software

Vores software bibliotek indeholder gode begynderprogrammer, samt værktøjer industrien selv bruger, når de udvikler spil. Da meget af den anvendte software indenfor spilindustrien kræver licenser, har vi et udvalg af gratis programmer eller licenser, der kan lånes efter behov. Hvis vi/du mangler et program, så kom forbi og spørg os.

Der ydes også hjælp til at skaffe sine egne licenser til relevante programmer. Dette er dog kun adgang til en educational version af programmerne eller hvis der tilbydes en gratis version.

Kontakt

Åbningstider: Onsdag 17.00 – 22.00, dog kun udenfor helligdage og skolens ferier. Hold øje med vores facebookgruppe, hvor de nyeste tidspunkter og arrangementer slås op.

Projektansvarlig
Christian Skriver Kragegaard

Telefon: +45 93 52 09 10 / Email: csk@game2grow.dk

Ungdomshuset Stationen, Stationsvej 10, 9400 Nørresundby