Michael vender tilbage fra militærskole hjem til sin familie som, har fået en ” ny far” i huset imens Michael har været væk. Michals nye stedfar David virker som en flink person, men en gang imellem opfører han sig underligt og det gør Michael mistænksom. Michaels mistænksomhed stiger som Davids opførsel ændre sig. Det bliver mere mistænkligt da ingen kender til David, der er ingen ID eller billeder og det viser sig, at David er ikke den person som han udgiver sig for at være.
” The stepfather” er en nyere udgave af den gamle The stepfather fra 1987.
Det bliver meget tydligt allerede i starten af filmen hvem morderen er og der bliver heller ikke skjult hvad morderens hobby er. Handlingen og historien i filmen er god, historien er sat godt sammen så, det er let at følge med og forstå handlingen og hvad der sker i filmen. Filmen har en god spændningslinje og du kommer ikke til at kede dig, filmen er ikke overdrevet uhyggelig og er næsten mere en thriller end en gyser og der er heller ikke ligefrem ” blodscener” så det er et gys/thriller for både piger og drenge. For dem som har set mange gyser vil kende mange af film klicheerne i filmen som ” The stepfather” og vil ikke blive overrasket over alt det uhyggelige. Alderen for at se filmen er sat til 15 år og det passer meget god. God fornøjelse.
Filmen får 4 ud af 6 stjerner.
Skrevet af Steffen Madsen.
Så har Station 10 vel overstået Ungdomsringens Musikfestival 2010.
Tjek ind på youtube.com/station10dk og se de forskellige indslag, samt første udkast til musikvideoen “Aalborg kalder” som er den nye slagsang for festivalen.
Hvor er de blevet af, de 40 kilo på Ole Thestrups overdådige krop? Noget er galt, og det handler om privatklinikker, udspekulerede slankelæger og overvægtige gennemsnitsdanskere.
Flemming Jensens nye stykke begynder veloplagt som en satirisk komedie, men ved derefter ikke rigtig, om den hellere ville være en farce. Hvilket har betydning for den samlede oplevelse. For forestillingen er ikke helt skarp nok i satiren og ikke helt vild nok i farcen. Måske skal teksten strammes, måske skal tempoet op – måske er begge dele nødvendige, hvis det skal blive rigtig godt.
Hvilket bestemt ikke betyder, at vi ikke morer over det foreliggende resultat. Det gør vi, for Flemming Jensen, der i dette tilfælde lykkeligt har forladt den politisk korrekte humor – det er således ikke regeringens skyld alt sammen – kan jo kunsten at svirpe, så det rammer og er morsomt på samme tid.
Så vi griner skam jævnligt aftenen igennem, når han langer ud efter smarte læger og kommunalt pampervælde, og det gør vi sandelig også af hans egen figur, en elskelig og noget voluminøs madamme, der ikke kan udtale konsonanten k, men siger p i stedet for – ja, Jensen er i dametøj, og forklaringen kommer til sidst.
Inden da har vi boltret os i noget så sjældent på en dansk scene som en krimikomedie. Vi befinder os på et kursted i Frankrig, som den umanerligt entreprenante danske slankelæge dr. Huld har etableret for at tjene masser af penge. Han kan nemlig garantere, at alle hans patienter taber sig. Det er her, kriminalkommissær Anton Bjergs (Ole Thestrup) 40 forsvundne kilo kommer tilbage i historien.
En mega-overvægtig milliardær – vi ser ham aldrig – dør nemlig under mystiske omstændigheder, hvem er morderen, og hvad er det med den slankekur?
Ole Thestrup, vanligt grandios i den bredbringede jyske humor, må på banen over for Asger Rehers skæg-effektive slankelæge, Joy-Maria Frederiksen spidst-sjove klinikkens altmuligkvinde og Pia Rosenbaums rundhoftede hverdagsdansker, Yvette Jørgensen, der leverer et af forestillingens skæggeste øjeblikke, da hun giver kendisserne og sladrepressen en gevaldig opsang.
“Uden mig fandtes I slet ikke,” skælder hun til David Rousings betuttede cykelrytter, der er stået af Tour de France og nu gemmer sig på klinikken. Om resten af patientholdet – Troels II Munks storbugede borgmester, Kristian Høgh Jeppesens fyldige computernørd – må man sige, at de fylder rollerne nydeligt ud, lige som Johanne Louise Schmidt, nyt talent, har spids sødme som komediens unge heltinde.
Jo, jo, vi er skam godt underholdt, selv om vi vel ikke ligefrem taber os af grin.
5 stjerner
Skrevet af Benjamin Skals.
Et Dukkehjem havde premiere på Det Kongelige Teater 21. december 1879 i København. Som i vore dages reality-shows skulle folk, som noget nyt, have opfattelsen af at kigge ind gennem den „fjerde væg“ og få indblik i alle de intriger, der foregik bag hjemmets fire vægge. En dagligstue hos det pænere borgerskab var ofte kulissen.
Med Et Dukkehjem ændrede Ibsen teatret for altid. Det var det moderne gennembrud på teatret, og publikum var i chok over slutningen. Siden er Nora gået fra hus og hjem mange gange over hele verden. Og det må vist siges at være temmelig kontroversielt selv den dag i dag.
Det bliver Krønikens „Søs“ Maibritt Saerens, der netop nu har stor succes med Katarina i Trold Tæmmes, som skal fortolke folketeatret.dk’s nye Nora
4½ stjerner
Skrevet af Benjamin Skals.
Så er vi tilbage, og sneen holder os ikke tilbage.
Husk ungdomsringens musikfestival i næste uge 15 – 16 Januar.
Hvis I vil hjælpe med tv eller radio bare ring til else 25200631…
Vi ønsker jer alle en god jule ferie, og ses igen d. 5 Januar
Tjek www.ungepaatinge.dk hvor I også kan se unge på tinge, som bliver vist i TV kanal nord, den 21 og 22 december.
Husk ungdomringens musikfestival, den 15- 16 Januar. Vil du gerne hjælpe med tv eller radio under festivallen kontakt Else. 25200631..
Så dækker Station10 unge på tinge igen, onsdag d. 9 december.
Alle er velkommen til at kigge ind i byråds salen kl. 19.00
Bliv endelig venner med unge paa tinge på facebook
Station10 TV dækker miljø ugen på KUL i Nordkraft.
Kig ind, bl.a. Karmakanon kommer forbi onsdag d. 2 december.. Karma kanonen er en sol og cykel dræven lydanlæg, som virkelig bare kan give den gas!!
Der er masser af spændende indlæg lige fra dans, musik og film som oplyser omkring miljøen.
I ‘Ninja Assassin’ vender en ninja den klan, der har oplært ham, ryggen, hvilket fører til en stor konfrontation. Raizo er en af verdens mest farlige lejemordere. Som barn blev han fjernet fra sin familie, og gennem daglig træning af Ozunu Klanen, et hemmeligt selskab hvis selve eksistens betegnes som en myte, er han nu blevet en erfaren dræber. Men da hans ven bliver henrettet af Klanen, forlader Raizo dem… og forsvinder. Nu venter han kun på sin velforberedte hævn. I Berlin har Europol-agenten Mika Coretti opdaget et spor, der forbinder adskillige politiske mord til et undergrundsnetværk af lejemordere fra det Fjerne Østen. Selv om hendes chef forbyder det, fortsætter Mika med at finde ud af sandheden bag mordene. Hendes undersøgelser gør hende til et mål, og Ozunu Klanen sender et hold lejemordere anført af den dødsensfarlige Takeshi, for at slå hende ihjel. Raizo redder Mika fra lejemorderne, men han ved, at Klanen ikke giver op, før de begge er blevet elimineret, og snart er de begge blevet fanget i et dødsensfarligt spil, hvor de bliver jagtet gennem gaderne i Europa.
Hvis man er til blod og splatter, så er dette lige en film for dig. Der flyver blod over lærred hele tiden, og det er ikke meget tid i filmen, hvor der ikke er mindst en der bliver slået ihjel. Handlingen er udmærket, men man får først de grundlæggende ting af live midt i filmen. En af de bedste sider er at de flashback hovedperson får er meget realistiske og de bygger historien godt op omkring hovedpersonen. Så hvis man er til Ninja’er, blod, mange døde mennesker og action så er den klar vær og se.
5 ud af 6 Stjerner.
Skrevet af Erik Kalmar.
Er man glad for film med masser af aktion og blod, kan jeg helt klart anbefale filmen. Effekterne er gode, og det vælter ud med blod, så derfor kan jeg ikke ligefrem anbefale den til folk med sarte sjæle. Udover det spiller skuespillerne godt, og der kører en handling sammen med filmen selvom, der er meget splatter film over den. Nogle gange bliver filmen lidt for fantastik, men det gør ikke noget. Helt klart et must for splatter fans.
4 ud af 6 stjerner.
Skrevet af Martin Damsø.