Anne Linnet Teaterkoncert – ” Jeg er jo lige her” – Aalborg teater 2/5 – 16/6 2012

Alle søger noget

Aalborg Teaters teaterkoncert ”Jeg er jo lige her” er baseret på et udvalg af Anne Linnet sange. I en tåget og mørk by møder vi otte personer. Der er stewardessen, der løber rundt med bagagevognen og gemmer det fortrængte i sine kufferter, en politibetjent med sit gevær, en vejarbejder, der rydder vejen for de andre og en hjemløs der går tur med sin døde hund. Vi møder også den prostituerede i hendes søgen på nærhed og stenenglen som gerne vil ses og ikke mindst elskes. Vi møder taxachaufføren, der har så travlt med at pynte sin taxa, at han ikke oplever hvad der sker udenfor bilens trygge rammer og den unge brud, der har tabt sit hjerte. Alle søger noget. Sammen lever de i byen hvor deres små dramaer udspiller sig på kryds og tværs af hinanden.

Rammerne

I ”Jeg er jo lige her” er det slående først og fremmest Anne Linnets sange, der fortolkes fantastisk. Sangene udgør rammen for fortællingen og skuespillernes versioner danner historien.  Instruktør, Minna Johannesson, formår at danne et billede ud fra Anne Linnets sange, der er dramatisk, men håbefuldt. Selvom forestillingen er smuk er der også tilsat en passende mængde humor, der gør det hele lidt lettere at bære.  De fysiske rammer for forestillingen overrasker også! Der skal lyde en stor ros til scenograf, Jonas Fly Filbert og lysdesigner Ida Valsted Prag for at vise os Aalborg Teaters Store Scene på en helt ny måde. Dyster og dyb.

Nærhed

”Jeg er jo lige her” er en fantastisk forestilling, der varmt kan anbefales. Skuespillernes fortolkninger og stemmer komplimenterer Anne Linnets fantastiske tekster. Historierne der udspiller sig i byen siger hver især noget helt særligt. Det er nærheden og kærligheden, hvad enten den er lykkelig eller ej, der er i centrum.

”Jeg er jo lige her” er bestemt værd at tage ind og se! Forestillingen spiller indtil 16. juni.

… og vi regner med at aflægge Store Scene endnu et besøg inden.

Af Mathias Nesgaard og Stine Adelskov.

Har du en forfatter i dig? FÂ ham ud!

Er du træt af kun at se film? Hvorfor ikke prøve selv!
Har du nogensinde spurgt dig selv hvordan man laver film og kunne du tænke dig at prøve at stå bag kameraet selv?

Hvis du har en historie til en film eller noget du kunne tænke dig at prøve at få sagt?
Er du kreativ og kunne du tænke dig at prøve at lave en kortfilm?
Så send os din idé og få måske prøvet det i virkeligheden

Hvordan skal filmen være?
Historien må max. vare 10 minutter og kan være alt fra science fiction til en kærlighedsfilm eller noget helt tredie.

Den bedste idé vil blive lavet i virkeligheden her på Station 10. Du får al den nødvendige hjælp, støtte og udstyr sat til rådighed.

Hvad skal du gøre?
Send os en email med din idé/manuskript; du kan også sende via din smartphone.
Email: stefanie@station10.dk Husk alder mellem 13 og 19.
Email venligst hvis du har nogle spørgsmål

Skriv en historie og send den til os!

competition_may copy

Filmen ‘Titanic’ er en repremiere på den storsælgende helaftensfilm.

Den 10. april 1912 begynder luksuslineren, Titanic, sin jomfrurejse fra Southampton. Alle samfundslag er repræsenteret på det synkefrie skib fra den unge og kække Jack Dawson (Leonardo DiCaprio), der har vundet sin billet i et spil kort, til den elegante og reserverede Rose DeWitt Bukater (Kate Winslet), der rejser på 1. klasse med sin rige familie.

Det uundgåelige møde mellem de to modpoler ender med ægte kærlighed, imens skibet langsomt men sikkert nærmer sig det skæbnesvangre isbjerg.

I april er det 100 år siden skibets forlis, og det markeres i biograferne med en repremiere på kærlighedshistorien i 3D.

Filmen er siden 1997 blevet betegnet som vor tids ‘Borte med blæsten’ (1939), og den vandt intet mindre end 11 Oscars og gjorde desuden Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til Hollywoods største stjerner.

‘Titanic’ er den næstmest indtjenende film i verdenshistorien kun overgået af James Camerons egen ‘Avatar’ fra 2009.

Filmen i sig selv er fantastisk, smuk og rørende. 3D effekterne ser man næsten ikke da de er lavet på en utrolig flot måde som smelter sammen med filmen og gør billederne endnu flottere. Om det var nødvendigt tror jeg ikke, men det gør bestemt ikke filmen dårligere og jeg ville ikke have undværet dem.

Selvom man nok allerede har set Titanic så skal man bestemt tage en smut forbi biografen og se den igen på det store lærrede!

Af Mathias Nesgaard & Stine Adelskov.   

”Piraterne – 3D”

I animationsfilmen ‘Piraterne!’ vil en ægte pirat gerne være frygtet på de syv verdenshave.

Men det er ikke ligefrem tilfældet for den såkaldte Piratkaptajn fra Blood Island. Han er tværtimod alt for flink og hverken blodtørstig eller gemen som sine kollegaer, der bl.a. tæller ærkefjenderne Black Bellamy og Nådesløse Liz.

Alligevel sætter Piratkaptajnen alle sejl ind for at blive kåret som Årets Pirat i den anerkendte konkurrence for søstærke ledere af sørøverskibe.

Det er den tredje claymation-spillefilm (detaljerede modellervoksfilm) fra Aardman Animations efter ‘Flugten fra hønsegården’ (2000) og ‘Walter og Trofast – Det Store Grøntsagskup’ (2005).

Det er lidt som om filmen ikke rigtig ved hvilken målgruppe den har, er det en ungdomsfilm eller en børnefilm? Den er flot lavet og man griner da også engang imellem, men historien halter og bliver hurtigt kedelig.

Af Mathias Nesgaard

”At se et hørespil”

En ting er at lytte til et hørespil. Noget andet er at se det.  Fredag og lørdag gæstede Det Kongelige Teater Aalborg Teater med forestillingen ”Mordets Melodi”.  Forestillingen er en ny udgave af Tavs Neiiendams kultradiospil fra 1951. Den originale udgave af hørespillet er dog også tilstede som brudstykker i forestillingen. I et sammensurium af lyd, musik, scene og skuespil opretholdes spændingen og uhyggen. Samtidig er humoren et konstant element.

Humoren i lydene

De fire skuespillere, Rasmus Botoft, Tina Gylling Mortensen, Lisbeth Wulff og Esben Pretzmann udgør alle rollerne i forestillingens mordgåde, hvor en syngende morder myrder unge kvinder ved navn Sonja. Skuespillerne akkompagneres af de to musikere Søren Kjærgaard og Jens Bjørnkjær, der står for stemningsmusik og lydeffekter. Et element der er vigtigt for stykket er netop disse lydeffekter, som skuespillerne i ligeså høj grad står for.  Lyden samler nemlig stykket på flere måder. For det første giver de stykket mening som hørespil. Derudover giver det udtrykket ”at se et hørespil” mening, idet alle lydeffekterne laves fysisk ved brug af forskellige remedier.  En telefonboks bliver en papkasse over hovedet, dødsfald er vandmeloner der knuses på gulvet. Både hverdagsagtige og frygtelige hændelser kan blive sjove, fordi man ser noget andet end man hører! Scenen er fuld af kaffekopper, sko, ure, sodavandsflasker, papir der krølles og en radio med en frygtindgydende latter.  Lyden er humoristisk. Der overdrives og overraskes når en ny genstand skaber lyd og sammenhæng.

Stykket kan varmt anbefales som en utrolig humoristisk oplevelse! Skuespillerne formår at holde stykkets spænding og samtidig bringe ironien på banen.

Du kan høre Mordets Melodi fra 1951 her: http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=Mordets+melodi&type=all&limit=120

Af Mathias Nesgaard og Stine Adelskov

M´n´M´s på Musikfesival 2012

Vi er til begravelse, faderen er død og familien har ikke set hinanden i 10 år. Der er en del ”catch up to do” og en del, der helst ikke skal tales om..

Et svært tema

I forestillingen Begravelsen oplever man alt det, der på ingen måde må ske. Derfor tænker man måske på forhånd over, hvordan stemningen i stykket mon er? Hvordan budskabet bliver formidlet? Og hvor hårdt det vil blive at se stykket? Disse tanker strejfede i al fald mig og derfor overraskede stykket mig i den grad! Det, der gør stykket til noget helt særligt, er blandingen mellem humor og alvor. Derudover kommer faktummet at det i den grad lykkes at tillægge de voldsomme emner humor.  Her må der gives en stor ros til skuespillerne for at have fundet den hårfine grænse! 

Overraskelser

Store scene danner rammerne om Begravelsen.  Scenens store flotte trækonstruktion gav et utal af muligheder, der gang på gang overraskede. Scenen kunne åbnes de steder man mindst ventede det og der kunne endda tages bad på scenen. Alle disse visuelle overraskelser gav scenen mange rum, hvilket gav en stykket en spændende effekt, idet der lynhurtigt kunne skiftes sted. 

Det er vigtigt

Før Begravelsen, holdt Aalborg teater en reading af ”Festen,” (historien, der ligger til grund for Begravelsen) hvilket både var en stor oplevelse samt et godt udgangspunkt for at kende historien bedre. Begravelsen var en kæmpe oplevelse.

Stykket sætter fokus på det fortiede og selvom det på ingen måde er en lykkelig historie er den meget vigtig!

Af Stine Adelskov

Det perfekte hjem!

Vi befinder os i et utrolig stilfuldt hjem, intet er tilfældigt, alt har sin plads. Det afspejler meget godt den familie som Aalborg Teater har inviteret os ind og besøge.

Martin er manden i huset, han er arkitekt og tydeligvis en ret god en af slagsen, han er ved at gøre sig klar til at et Tv-hold skal komme og lave et interview med ham. Martin har vundet priser og virker som en mand der har meget styr på sit liv! Men har han det?

Det perfekte par!

Martin er blevet halvtreds og det har han det ikke helt godt med, han kan ikke rigtig huske noget og han har svært ved at koncentrere sig. Heldigvis har han sin smukke kone Stevie og hun hjælper ham, man mærker fra starten en stor kærlighed mellem de to. De hjælper hinanden, griner sammen og virker til at have det perfekt. De er det perfekte par.

Den perfekte ven?

Tv-holdet ankommer, eller det vil sige at Ross ankommer. Ross er Martins bedste ven, de har kendt hinanden siden kostskoletiden og det er Ross (som er journalist) der skal lave et program om Martin.

Ross fornemmer hurtigt at der er noget galt med Martin, han virker fraværende og opfører sig underligt. Ross prøver at lokke Martin til at fortælle hvad der plager ham, men Martin har ikke rigtig lyst. Der går lidt tid og så spiller Ross ”vennekortet”. Det virker. Martin fortæller han har en affære, at han er blevet forelsket i en ved navn Sylvia! Ross beroliger ham og siger at det er der sgu ikke noget i vejen med, lige indtil at han ser hvem Sylvia er!

Nogle dage efter modtag Stevie et brev fra Ross, et brev hvor det hele står beskrevet, alt det de to venner for nogle dage siden snakkede fortroligt om.

Den (u)perfekte sandhed!

Dette brev vender op og ned på hele familien, alt falder fra hinanden, de har en masse ting de skal have talt om og det går bestemt ikke stille for sig. Der kommer mange sandheder på bordet og det kommer til tider også til at gå ud over deres følsomme ”homo-søn” Billy.  Han finder ud af at far måske ikke er helt så afklaret med at hans søn er bøsse som han lader til. Til gængæld er Billy heller ikke særlig afklaret med hans fars affære med Sylvia og deres sexvaner.

Den perfekte historie?

Hvis man gerne vil se et underholende, sjovt og til tider meget underligt stykke, så skal man helt sikkert tage ind og se ”Edward Albeens Geden – eller hvem er Sylvia”. Ddet er også derfor jeg vil anbefale at man selv tager ind og ser om stykket ender godt!

Om det er en perfekt historie, må være op til en selv. De folk jeg snakkede med efter forestillingen har alle syntes det var sjovt, men har også alle set noget forskelig og fået noget forskelligt ud at stykket.

Stykket beviser at skinnet virkelig kan bedrage og det syntes jeg er flot!

Af Mathias Nesgaard