MusicLab er for alle unge i Aalborg Kommune som brænder for musik.

I MusicLab på Stationen finder du et væld af muligheder for musikudøvelse og læring om musik. Du kan indspille dine sange, bruge øvelokalet, øve med dit band, synge i kor, lære om lydstudie- og indspilningsteknikker, lave koncerter, få hjælp til sangskrivning, og meget, meget mere. Udover at spille og lære en masse om musik er det også på Stationen, at du finder personer med samme drømme og evner som dig selv, som du kan danne fællesskaber med.  

I MusicLab laver vi fejl hele tiden, vi tager sangene forfra, genstarter musikprogrammerne, synger falsk, spiller forkert, falder over et kabel og springer en streng på guitaren. Vi griner af vores fejl, lærer af dem og bruger dem næste gang vi står på scenen, kæmper med en solo til bandøvning eller indspiller et nummer. Vi lærer, at fejlene kan bruges til at gøre musikken, og ikke mindst os selv, unikke.

Kom forbi hvis du synes, det lyder spændende eller har spørgsmål – du kan oftest forvente et stort fedt JA som svar. 

Kontakt / MusicLab

Julia Østergaard
julia@ungaalborg.dk
+45 93 52 09 28

På barsel frem til marts 2024. Kontakt Camilla Lindum på camilla@ungaalborg.dk.